Om Umlaute Designbureau
Umlaute Designbureau blev startet ud fra en ide om at blande disciplinerne
inden for design og kunst: At få mere nytænkende mod og omtanke ind i det
kommercielle design. At bryde ned for at opbygge nyt.
A Lovestory
Det første produkt fra Umlaute Designbureau var Love Story - et loungebord
i akryl med nyeste teknologi indenfor print. Alle borde var nummereret og
9 stk. kunne produceres af hver af de fire formater. Love Story blev rigtig
godt modtaget.
Stilen
I dag er Umlaute Designbureau godt på vej. Kernen i virksomheden er en lille
kollektion af interiør objekter skabt ud fra et grafisk skulpturelt tema, hvor der
bliver leget med materialer for at nå frem til en enkelthed, hvor alt overflødigt
er væk og tilbage står et funktionelt produkt med et stærkt genkendeligt udtryk.
Indehaver & Designer Dea Simonsen har en baggrund som Art Director i
reklamebranchen. Hun arbejder med det skæve og kantede inden for sit felt.
Æstetikken bliver sat på prøve i form af humor eller minimalistisk nytænkning
inden for form og funktion til interiør objekter.
Naturlig Nysgerrighed
Umlaute hedder også Designbureau, så der er frirum til at gå ind i større
konceptuelle projekter. Fra sit studio i Spinderihallerne i Vejle, arbejder Dea
med produktudvikling af interiør objekter, den daglige drift af Umlaute
Designbureau samt eksterne designopgaver.