Generelle forretningsbetingelser for Umlaute Designbureau

Anvendelse
1. Nedenstående almindelige leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale.

Kvalitet
2. Leverancer, herunder emballering, er i henhold til Umlaute Designbureau’s til enhver tid gældende normer.
3. Alle oplysninger om vægt, dimensioner, tekniske og andre data anført i lister prospekter m.v. er omtrentlige. Sådanne oplysninger
er kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser til dem.

Levering
5. Leveringstiden regnes fra ordrebekræftelsesdatoen – i givet fald dog først fra datoen for modtagelse fra køber af de nødvendige oplysninger for ordrens udførelse. I tilfælde af forsinkelse har Umlaute Designbureau ikke ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, herunder avancetab eller andet indirekte tab.

Priser
6. Medmindre andet er aftalt, leverer Umlaute Designbureau ab lager.

Betaling
8. Medmindre andet er aftalt, erlægges betaling i henhold til Umlaute Designbureau’s betalingsbetingelser.
9. Erlægger køberen Ikke betaling i rette tid, er Umlaute Designbureau berettiget til fra datoen for sidste rettidige indbetaling at beregne
sig morarente. Denne er 2% per måned.

Reklamation
10. Reklamation skal afgives skriftligt.
11. Eventuelle reklamationer fra trediemand skal, såsnart de er konstateret, oplyses til Umlaute Designbureau gennem forhandleren, og
det påhviler denne at sikre Umlaute Designbureau mulighed for besigtigelse af produktet. der reklameres over.

Mangelansvar
12. Ved de af Umlaute Designbureau godkendte reklamationer omleverer Umlaute Designbureau vederlagsfrit de fejlbehæftede varer,
der på forlangende skal returneres til Umlaute Designbureau. Herudover har Umlaute Designbureau intet ansvar i anledning af den mangelfulde leverance. Dette gælder også driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, herunder avancetab, eller andet indirekte tab.

Produktansvar
13. Umlaute Designbureau er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i købers
besiddelse. Umlaute Designbureau er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori
disse indgår.
14. Umlaute Designbureau er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, herunder avancetab eller andet indirekte tab.

Ansvarsfrihed (force majeure)
15. Enhver ordre udføres under forbehold af strejker, lockout, myndighedernes restriktioner, ulykkestilfælde, krig og anden force
majeure, selvom der ikke i hvert tilfælde er taget udtrykkeligt forbehold i så henseende. Umlaute Designbureau er ikke pligtig til at
overvinde leveringsvanskeligheder ved økonomisk opofrelse.
16. Umlaute Designbureau er i intet tilfælde pligtig til at betale skadeserstatning at nogen art i anledning af forsinket levering.

Faglige råd
17. Den vejledning, Umlaute Designbureau yder med hensyn til kvaliteter og andre faglige spørgsmål, har ikke til formål at
overflødiggøre bistand af udenfra faglig bistand. Umlaute Designbureau hæfter derfor ikke for rigtigheden eller hensigtsmæssigheden
af ydet vejledning.
18. Tegninger, modeller, beregninger m.v. udarbejdet af Umlaute Designbureau forbliver Umlaute Designbureau’s ejendom.
Det samme gælder forme, selv om køberen er debiteret helt eller delvist for formomkostninger.

Lov og værneting
20. Alle aftaler mellem Umlaute Designbureau og køber, herunder disse almindelige leveringsbetingelser, skal styres af, fortolkes
ifølge og håndhæves i overensstemmelse med dansk lovgivning. Enhver strid mellem Umlaute Designbureau og køber kan
udelukkende afgøres ved Københavns Byret eller ved Østre Landsret, alt efter hvordan sagen måtte forholde sig.